Benjamin Franklin, en af USAs "founding fathers", er kendt for at sige: Det eneste sikre i livet er død og skat (death & taxes).
Jeg vil gerne tilføje en tredje: Konstant teknologisk omstilling.
Og det sker i en større hastighed end nogensinde før. Vi arbejder i Obsidian med AI hver eneste dag i vores egen virksomhed og for vores kunder, og jo mere vi ved, jo mere føler vi, at vi ikke ved. Hvem ved hvilken LLM der er den bedste lige om lidt - det kommer jeg ikke til at spå om. Men til gengæld har jeg mange tanker om, hvordan fremtidens marketing-afdeling - understøttet, men ikke erstattet af - AI ser ud.
Hvordan du når mere - uden at bruge mere tid. Hvordan du kan mere - uden at have brug for hele tiden at ansætte flere personer. Hvordan AI kan hjælpe dig med dine trivielle opgaver - så du har tid til de spændende af slagsen.